Hus og Have

Gør entréen praktisk for alle

Din entré er et sted, I opholder jer mere end I lige tror. Især hvis I er en større familie, hvor alle render ud og ind af hjemmet hele tiden. Ofte er det især børnene, der bare smider sko, jakker og tasker, når de kommer ind ad døren.

Samtidig er det også et sted, der behøver hjælpemidler, når du har ældre på besøg, eller bare folk der ikke kan få deres sko af og på. Men med få enkelte og smarte trick kan du få en smart og praktisk entré, som er til hjælp for alle.

Tænk på alle

Når du sætter dig ned for at indrette entréen på ny, så hav alle dine gæster i mente. Selvfølgelig har I, der bor i boligen, første ret på, hvad der passer ind i jeres dagligdag, men har I for eksempel bedsteforældre, der tit kommer på besøg, kan I også sagtens tænke hjælpemidler til dem ind i indretningen.

Tænk over, hvad I som familie bruger i det daglige af hjælpemidler i entréen. Hvor meget opbevaring er det nødvendigt at have? Skal det være et sted, hvor både børnenes regntøj og skoletasker skal opbevares? Eller er det kun til jakker og sko?

I den forbindelse er det også relevant at sørge for, at alle er med på at gøre det til en god vane rent faktisk at bruge de opbevaringsløsninger, I kommer på. Og derved skal det også være nogle, som både børn og vokse har mulighed for at bruge og komme til.

I forhold til gæsterne kan I overveje, hvad I altid mangler, når I er ude. Udover at der skal være et skohorn, som er nemt at komme til, når skoene skal af og på, så ville det måske også være lækkert med et sæde, som kan klappes ud. Sådan at man kan sidde ned, når skoene skal tages af og på.

Det behøver ikke være meget, man laver om i entréen, men lidt kan være nok. Indret din entré smart og praktisk med disse små virkemidler.

Praktisk behøver ikke være grimt

Selvfølgelig er det vigtigt, at I løser de problemer, I nu har i dagligdagen med små ting som bedre opbevaring eller et sæde, der kan slås ud. Men det behøver ikke være grimt at kigge på. Der findes mange muligheder i dag for at kreere rum, der passer lige præcis til jer, jeres hjem og smag.

Derfor, når I vil lave entréen om, så gør det ikke noget, at I bruger lidt ekstra. For det gør den pænere og passer bedre ind, hvor den skal. På den måde får I ikke noget, I skal gå og irritere jer over hele tiden, men kan bare nyde, at det er gjort ordentligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *