Hus og Have

Invitér naturen indenfor med plankeborde

Ønsket om at bruge mere tid i naturen er sikkert noget, mange mennesker kan nikke genkendende til — det samme gælder imidlertid behovet for at slappe af inden for hjemmets fire vægge efter en lang, travl arbejdsdag. En oplagt måde at flette det udendørs og det indendørs sammen på er ved at udviske grænsen mellem inde og ude, og plankeborde er en ideel og stilfuld måde at bringe naturen ind i hjemmet på.

Skab stilfulde kontraster med plankeborde

Plankeborde giver med deres naturlige materialer som ege-, elme- og valnøddetræ et godt grundlag for at lege med teksturer, farver og former i hjemmet. Skab en levende kontrast til hjemmets kolde farver, kantede arkitektur eller industrielle designmøbler med plankernes rolige råmaterialer. Tilføj eventuelt flere levende elementer som eksempelvis grønne planter, bløde tæpper eller glødepærer for at ramme den minimalistiske og moderne skandinaviske indretningsstil perfekt.

Plankeborde hylder det unikke

Ikke to mennesker er ens, og det er det, der er med til at gøre os smukke. Det samme princip gælder for plankeborde, hvis åretegninger, mønstre og dynamiske former utvivlsomt vil være med til at fortælle en unik historie om det enkelte træs lange liv. Når du investerer i et plankebord investerer du i et helt unikt møbel, som du med sikkerhed aldrig vil træde ind i et andet hjem og få øje på en eksakt gengivelse af.

Bortset fra den naturlige individualitet som plankeborde besidder, kan du hos mange firmaer i dag få specialdesignet dit plankebord i eg for at gøre det endnu mere personligt. I processen vil der blive taget hensyn til dine specifikke ønsker i forhold til træsort, oliefarve og bordets mål. Du kan endda tænke kreativt og inkorporere en glas- eller metalplade langs bordets midte for et unikt og råt look. Fantasien alene sætter grænserne.

Søg inspirationen og find det helt rette for dig

Udvalget er stort på nettet, det samme gælder plankeborde. De fås i mange forskellige træsorter, størrelser osv. Og så er der en masse forhandlere at finde online også. Derfor anbefales det altid, at du kigger på flere forskellige sider for virkelig at finde det helt rette. Med andre ord; vælg ikke bare det første og det bedste. Plankeborde er også en større investering end de fleste almindelige borde. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at du får valgt det helt rigtige, så det bliver en værdifuld investering for dig på flere punkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *