Energi

Ryk en del af træningscenteret hjem i stuen

Synes du, at det nogle gange kan være træls at skulle tage helt op i træningscenteret for at få noget motion, så ville det måske være sagen for dig at få arrangeret dig sådan, at du kan lave noget af din træning derhjemme.

Med et hjemme-løbebånd er du i hvert fald sikker på, at det er nemt for dig at komme til træning.

Slut med de dårlige undskyldninger

Har du et løbebånd til at stå hjemme i stuen, så har du i hvert fald ingen transportproblemer, når du skal træne.

Det tager dig ingen tid at komme hen til løbebåndet, og så er det jo bare at hoppe op på båndet og køre dit træningsprogram igennem.

Desuden kan hverken vind og vejr eller andre ”forhindringer” stå i vejen for, at du får trænet.

Anskaf dig et bedre løbebånd

Hvis du vil noget seriøst med din løbetræning, og du alvorligt mener, at du vil komme til at bruge det hyppigt, så bør du investere i et løbebånd af en bedre kvalitet. Det får du mere gavn af, da det typisk vil være i stand til at give dig en mere varieret træning.

Find en test hvor du kan læse om, hvad den enkelte model kan. På baggrund af testen bliver du bedre i stand til at vurdere, hvad det er for kriterier, du skal lægge mærke til, når du skal anskaffe dig et selv.

Sæt din løbetræning i system

Det er både godt og skidt, at du kan træne når som helst. På den ene side er det klart en fleksibel fordel, at du bare kan hoppe op på løbebåndet, når du har et hul i dagens øvrige program.

På den anden side kan den store fleksibilitet også betyde, at du bliver ved med at udskyde træningen, fordi du jo bare kan gøre det senere. Og det der senere kan risikere at blive aldrig eller sjældent.

For at undgå det kan du få sat noget system i din træning. Lav en aftale med dig selv om, hvornår det er, du løber. Det kan være nogle bestemte ugedage, så har du stadig den fleksibilitet i, at tidspunktet på dagen kan variere i forhold til dine øvrige gøremål.

Så får du meget større glæde af løbebåndet og af din træning.

Læg en træningsplan

Med et løbebånd kan du træne løb på forskellige måder. Er du nybegynder inden for løb, så kan du lægge langsomt ud og så stille og roligt øge hastighed, distance og hældning. Det er vigtigt, at øgningen sker meget gradvist, så du ikke risikerer at miste modet, inden du for alvor er kommet i gang med at løbetræne.

Er du en øvet løber eller endog eliteløber, så kan du stadig træne effektivt. Det er bare et spørgsmål om at indstille løbebåndet, så det træningsmæssigt passer til dit niveau. Der er plads til forbedring af dit løb uanset, hvor garvet en løber du er.

One thought on “Ryk en del af træningscenteret hjem i stuen

  • Our organization is supplying, trading and exporting superior quality Ibandronic Acid Tablet at competitive market prices best place to buy generic cialis online It does sound like Marley is nearing the end of his life and that euthanasia may be the most loving option

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *