Øvrigt

Værd at vide om opbygning af fundament

Inden man skal i gang med at opbygge et fundament, er det vigtigt at være så godt informeret som overhovedet mulig. Der er nemlig mange ting man skal være opmærksom på, ellers risikerer man både spildt arbejde og tabte penge. Et godt og solidt fundament er vigtigt for at byggeriet kan holde i mange år og så man undgår vejr-og vandskader. Herunder findes en overordnet huskeliste, gode råd samt en arbejdsbeskrivelse der kan hjælpe til at undgå dette.

Sådan opbygges et fundament

Start altid med at lave en detaljeret tegning over fundamentet. Denne tegning skal bagefter føres over til jorden med pæle og snore. Dette kaldes for en afsætning. Brug målebånd til at måle den rette afstand og bank stolper i jorden, som markerer hjørnerne helt nøjagtigt. Husk at alle hjørner skal være vinkelrette. Bagefter sømmes et søm i hvert hjørne af pælene, og snoren føres fra hjørne til hjørne, så den markerer siderne.

Hernæst skal der udgraves, og det er vigtigt at sikre sig, at man graver ned til hvor der er frostfrit, hvilket er 90 cm. I øvrigt skal jorden være fast og ikke alt for blød, da fundamentet ellers vil synke.

Støbningen skal ske i jordhøjde og allerhelst på én gang. Inden støbningen hældes i, så skal der isættes en forskalling eller en støberamme. Nederst i randen støbes beton i minimum 30 cm. Ovenpå sættes lecablokkene mens betonen er våd. Disse forbindes med bloklim i de lodrette fuger. Næste lag lecablokke mures ovenpå med mørtel, som skal være blød og let at arbejde med. Fundamentets bredte må ikke være bredere end de blokke, som man bruger. På oversiden af fundamentet lægges der murfolie eller murpap. Husk også radonsikring, så radon ikke trænger ind i bygningen.

Forskellige former for opbygning af fundamenter

Fundamenter inddeles overordnet i to forskellige typer.

  • Stribefundament som er den mest almindelig form for fundament til det almene hus. I stribefundamentet udgraves en ramme i jorden, hvori der støbes beton. Fremgangsmåden er beskrevet herover.
  • Punktfundament tilpasses den bygningsdel, der skal bære. Her bankes der betonpæle ned i jorden og ovenpå disse støbes husets fundamentbjælker.

Der findes også ældre typer, som har været brugt førhen til gamle huse. Disse er dog ikke nævnt her.

Vigtigt at huske om opbygning af fundament

  • Husk at søge om tilladelse til at bygge, inden arbejdet påbegyndes. Teknisk forvaltning på kommunen kan hjælpe med råd og vejledning.
  • Det kan være en god idé under udgravningen af fundamentet at starte med et enkelt spadestik hele vejen rundt langs snoren. På den måde sikrer man, at snoren er godt spændt og derfor lige.
  • Husk at mure i forskudte lag, så til alle bærende konstruktioner bliver stabile.
  • Husk også at vande betonen, så den ikke hærder for hurtigt. Dette gøres især, hvis man arbejder over flere dage, eller hvis vejret er særlig varmt og tørt.
  • Fundament til boliger har høje krav til isolering mod kulde og fugt, så man skal derfor sikre sig, at man overholder BR18.
  • Man bør endvidere sikre sig, at man retter sig efter normsættet fra Eurocodes om geotekniske konstruktioner.

Kilde:

2 thoughts on “Værd at vide om opbygning af fundament

  • Oliver Bach

    Hej
    I skriver der en arbejdsbeskrivelse men jeg kan umiddelbart ikke finde den?
    Mvh Oliver

    Besvar
  • Oliver Bach

    Hej
    I skriver der en arbejdsbeskrivelse men jeg kan umiddelbart ikke finde den?
    Mvh Oliver

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *